Ja, jeg er kommet hjem til Danmark. Men jeg er lidt bagefter med mine opdateringer. Så udover dette indlæg har jeg 3 historier liggende som kommer op snarest.
En ganske almindelig fredag aften havde jeg 2 spændende, men meget forskellige oplevelser, deraf titlen på dagens afsnit.
Jeg havde gået og luret på hvad spændende der ellers ville blive vist i
Theatro Municipal her i Rio. Første ting, der lige fangede min opmærksomhed var en ballet opsætning af
Giselle. Jeg ved meget lidt om ballet, der har ikke rigtig været noget, der har fanget min opmærksomhed tidligere. Bortset fra musikken, der ofte er meget smuk. Men at flytte fokus fra musikken over til dansen, kunne det virkelig fungere?
Men så skete det jo at jeg så den her film
Black Swan forleden. Dem af jer der endnu ikke har set den bør gøre jer selv en tjeneste og hurtigst muligt få den set, ufattelig smuk film.
Den film fik mig til tænke at jeg muligvis er gået glip af noget indtil videre i mit liv. Og gå glip af noget i mit liv, det er jeg bestemt ikke spor glad for!
Swan Lake er en ballet jeg virkelig gerne vil se!
Nå anyways, jeg købte billetter og smuttede endelig i det smukke, gamle og nyrestaurerede teater. Balletten gik i gang og jeg nåede lige at snuppe et enkelt billede før jeg venligt men bestemt blev forklaret at det måtte man altså ikke her! Fair nok, kameraet blev pakket væk. Men lidt træls senere at se at en enkelt blitz gå af og adskillige andre kameraer blinke i mørket. Når jeg ikke må, så må de andre altså heller ikke!
Lyden var god, orkestret fremragende og forestillingen fængende. Dog nåede jeg ganske hurtigt frem til at ballet bare ikke gør det for mig. Hvor musikken for mig kan være nærmest magisk og sublim, så bliver dansen aldrig andet en nogle mennesker, der hopper rundt på en scene. Imponerende dygtige mennesker ja, men magisk bliver det aldrig. Siger jeg efter at have set en enkelt ballet... Nåja, man har en holdning til man tager en ny...
En anden ting, der dog var ganske fascinerende var at observere byens bedste borgere, der var ude at se og blive set. Mange rige og smukke mennesker i smukt tøj. Hvad der satte det hele i kontrast var da jeg kom til at kigge ud af vinduet og så en hjemløs samle en dåse op af en affaldsspand, stampe den flad og komme den i en plastikpose med andre dåser. Der er ikke pant på dåser her i Brasilien, de får kun kiloprisen på blik for dåser, hvilket næppe kan være ret meget. Når man så ser det i lyset af at de bedste pladser i teatret kostede 600 reais, ca. 2000kr, så giver det et godt billede af forskellen på rig og fattig i '
A Cidade Maravilhosa', Rio de Janeiro.
Hvad der skete senere denne fredag aften startede tidligere på ugen. Jeg fik en besked på facebook, der lød nogenlunde sådan her: "
Hey, du spiller i DIE, ikke sandt? Jeg har hørt at du er i Brasilien for tiden. Jeg er en brasiliansk fan.". Cool! Så vidt jeg kunne forstå var hun fan af et andet europæisk band, hvor hun så snakkede med nogen af deres fans, der så forklarede at jeg var i Brasilien. Eller noget. Det var lidt kringlet.
Så det hele endte med at jeg mødtes med hende + veninde denne fredag aften efter balletten. Brasilien er et samba land og selvom der alt i alt er mange metalhoveder i landet, så er de meget spredt og jeg er ikke løbet ind i mange. Hvilket til en vis grad giver mening, hvem pokker vil løbe rundt i klassisk sort metaltøj og støvler i den her varme???
Men det er der altså nogen der gør, som jeg så denne aften. Vi nåede frem til aftenens spillested, der idag ville spille noget rock af en slags. Allerede da vi ankom så det bekendt ud, masser af fyre i sort tøj, mange med langt sort hår og lidt færre piger, der til gengæld havde gjort ganske meget ud af sig selv. Alle stod udenfor hvor øllet kunner erhverves betydeligt billigere end indenfor. Det er et velkendt fact at mange metalhoveder er kroniske fattigrøve.
Stedet var cool nok, der var 2 etager med hver sin dj plus de også spillede musik på taget. Taget havde en rigtig flot udsigt og en feeed stemning. Desværre var musikken electronica med en snert af noget goth-agtigt. Ikke direkte dårligt, bare ikke metal. Ok, det var faktisk lidt dårligt...
Så min oplevelse med Carioca metalhovederne forblev stort set visuel. Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstod hvorfor de valgte at samles til en gang electronica??? Måske de fleste bare blev udenfor for at holde kontakten ved lige? Anyways, aftenen var nu vellykket for mig alligevel. Også selvom vi måske ikke nåede helt så langt ned i Helvede som jeg kunne have ønsket...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar