
Søndag mødte jeg en gruppe fransktalende canadiere fra Quebec her på hostellet. De var meget åbne og snaksagelige så dem hægtede jeg mig på da de snakkede om at leje en bil og tage op til nordsiden her på Oahu. North Shore bliver det sjovt nok kaldt. Det er normalt der de skrappe surfere tager hen fordi der er nogle af de bedste bølger at surfe på. Det er desuden også meget mindre turist-agtigt så det ville jeg rigtig gerne opleve. Det var for dyrt at leje en bil alene så det var virkelig cool af dem at lade mig komme med.

Desværre var det et rigtigt møgvejr hvilket det nærmest er hveranden dag her (Møgvejr her defineret som regn, blæst og skyer men stadig med 25 grader). Æv. Den ene dag kan solen skinne fra en skyfri himmel og den næste dag kan det stå ned i helt absurde mængder af regn. Bortset fra at det er varmt hele tiden er det vel ikke så forskelligt fra Danmark.
Men anyways, fint vejr til et road trip.

På et tidspunkt da vi holdt ind til siden for at tage billeder kunne vi pludselig høre geder bræge. Kan i spotte dem på billedet til venstre? De er ret skrappe til at klatre, sådan nogle. Vi så i hvert fald ikke nogen falde ned.

Oahu er som de andre øer skabt af vulkaner. Der er derfor en lang bjergkæde, der går igennem det meste af øen. Vi tog turen uden om, ca en times tid i bil for at nå op på nordsiden. Man får helt lyst til at begynde at kravle op af de bjergsider. De ser virkelig grønne og friske ud, hvilket ikke er så mærkeligt med de mængder regn jeg har set her nogen af dagene.



Bølgerne var pænt intense da vi nåede nordsiden. Og kort tid efter begyndte det at regne, så jeg har ikke andre billeder af bølgerne end dette. Da mine canadiere kastede sig i bølgerne kom der pænt hurtigt en livredder kørende og råbte af dem. Han fortalte at man skal være virkelig forsigtig her på grund af strømmen, der nemt kan trække badende til havs. Han fortalte dog at så længe man holdte sig på så lavt vand at man kunne bunde, så kunne man godt tillade sig at svømme.
Jeg skulle hilse og sige at det ikke er helt så nemt endda at holde sig på en dybde man kan bunde på når man bliver rullet rundt af 2 meter høje bølger! Nu mener jeg jo på den ene side at jeg er en ganske udemærket svømmer og at jeg nok skulle kunne klare mig selv. Men jeg har på den anden side så sandelig også respekt for havet! Hvem har ikke hørt historierne om dumme turister uden respekt for havet der forsvinder i Vesterhavet hvert år?

Så jeg holdt mig pænt i en fornuftig afstand til stranden. Vandet var virkelig lækkert og dejlig varmt. Omend pænt salt. Det var rigtig sjovt at se og mærke de kæmpestore bølger komme rullende og feje en væk. Strømmen mærkede jeg ikke rigtig noget til.
Det vil sige, jeg mærkede ikke noget til strømmen indtil jeg pludselig lagde mærke til at en af pigerne på stranden bevægede sig pænt hurtigt sidelæns hen af stranden. Selv om hun ikke så ud til at bevæge benene. Så enten kunne hun flyve sidelæns, eller også havde strømmen bedre fat i mig end jeg havde regnet med!

Og så kom jeg ellers i gang med at svømme indad! Pænt skræmmende følelse at mærke hvordan man svømmer og svømmer, men stranden kommer ikke rigtig nærmere! Det tog dog ikke lang tid før jeg havde fast grund under fødderne og jeg var ikke rigtigt i fare på noget tidspunkt. Men det var nok af et
wake-up call til at jeg lige nåede at få lidt hjertebanken.
Man skal behandle moder natur med respekt her.


Mandag gik det op for mig at jeg nu havde brugt 50$ på internet caféen her ved siden af på en uge! Selvom det nok bliver billigere i Brasilien, Argentina og Cuba (hvis de altså har internet caféer der), så kommer det nok til at løbe op i en del penge på 12 uger.
Så jeg besluttede mig for alligevel at købe en netbook! Jeg havde tænkt tanken tidligere, men havde valgt at rejse så spartansk som muligt.
Jeg købte den lille nebook til venstre her i Walmart for omkring 1500kr. Så hvis den nu skulle blive stjålet så overlever jeg nok. Jeg er allerede nu blevet rigtig glad for den. Den er godt nok pænt langsom, men til gengæld vejer den stort set ingenting, har lang batterilevetid og så er den jo oven i købet pæn :)
Info om netbook udbedes :-)
SvarSletHvad er det for en?
Kører den linux? :-)
Det er en acer aspire one d255-2256, Intel N450 1.6GHz 160GB 1024MB 10.1" CrystalBrite WXGA W7S Webcam RUBY RED.
SvarSletDen koerer Windows 7 Starter Edition, hvilket er godt nok lige nu. Men der er en del begraensninger i det. Kan godt vaere at der skal Linux eller Mac OS paa den naar jeg kommer hjem...