En ting, der er lidt tricky her er maden, det er bestemt ikke let eller billigt at leve sundt her. Ja, der er godt nok inkluderet "morgenmad" på det her hostel, men det er lidt en joke. Det består af et tag-selv bord med toastbrød, peanut butter, syltetøj og en smør-substitut af en slags. Ikke noget man kan leve ret lang tid på. Jeg har sågar en enkelt gang sneget mig ind på Burger King, men det må i altså ikke fortælle nogen!

Jeg kan virkelig godt lide nye spændende madoplevelser, så det er en ting jeg forsøger at prioritere når jeg rejser. Så jeg har været lidt omkring her og der er en del andre steder jeg skal have besøgt.



Til en anden gang skal jeg altså huske at når en amerikaner siger at det er meget mad, så mener de det altså! De pandekager landede meget, meget hårdt. Det var først langt ud på eftermiddagen at jeg blev sulten igen. En samlet regning på 24$, omkring 140kr er ikke ligefrem billigt for en gang morgenmad. Men godt smagte det altså.
Jeg mangler stadig at smage noget traditionel Hawaiiansk mad. Men efter at have talt med nogle lokale har jeg et par adresser jeg lige må besøge. Det er især uden for turistområderne (som jeg iøvrigt er ved at være lidt træt af).
Relson Gracie BJJ skolen som jeg havde fundet frem til lå netop lige uden for turist områderne. Så på vej hjem fra træning igår faldt jeg over et lille sted ved navn Tacos Ricos. Nu havde jeg jo aldrig smagt en burrito, så sådan en måtte jeg lige have. For 10$ får man en gigantisk rulle med en hel masse mærkeligt mad i. Lidt som en shawarma, men meget større og med et indhold jeg ikke havde forestillet mig man kunne proppe i sådan noget brød. Ris for eksempel??? De proppede vist også kål i.

Nå, endelig, endelig træning! (Advarsel: Jiu Jitsu lingo og nørderi kan forekomme i resten af teksten)
Som sagt var jeg nået frem til en Relson Gracie Jiu Jitsu skole der lå lige i nærheden af mit hostel. Eneste lille problem er at de mest kører no-gi. Altså i shorts og rash guard i stedet for den traditionelle gi som jeg næsten altid træner i.
Men fint nok, jeg finder frem til det og betaler 50$ for en uges træning. Det er lidt noget andet end hvad jeg er vant til, normalt slipper jeg jo med 150kr om måneden. Men fair nok, hvis jeg kan lære noget her.

I aften er der open mat hvilket vil sige ingen undervisning, men man kan møde op og kæmpe med hvem man vil. Og de siger at nogle folk også kommer i gi. Så det vil jeg glæde mig til.

Jeg havde planer om at besøge Diamond Head krateret (som kan ses på billedet nedenfor), der ligger stort set ved siden af hvor jeg bor. Efter omkring en times gang nåede jeg op til indgangen, men måtte erfare at det var lukket pga. renovation. Møg. Til gengæld fik jeg erfaret at mine sandaler ikke er gode at gå langt i, har vabler idag. Måske meget godt at jeg ikke brugte de ekstra 30-40 minutter på at gå hele vejen op igår. Til gengæld skulle udsigten være helt fantastisk deroppe fra. Man skulle kunne se ud over hele Oahu (den ø jeg befinder mig på). Det må blive en af de næste par dage.

Det var alt for nu. Håber at alt står godt til derhjemme og at kulden ikke er alt for slem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar