Rio min Rio

Endelig, endelig når jeg frem til hvad der vel kan beskrives som hovedmålet med min rejse. Smukke Rio de Janeiro, der har alt hvad hjertet kan ønske sig. Jiu Jitsu, strand, storby, sol og sommer osv.

Og hvad sker der så? Jeg fanger mig selv i at tænke: "Jamen... her HAR jeg jo været...". Efter mere end en måned med mange oplevelser fra helt nye steder er det første gang jeg lander et sted jeg allerede har været, jeg besøgte jo Rio for snart 2½ år siden. Dengang havde jeg brækket armen lige før jeg ankom og var derfor "nødsaget" til at nyde livet som turist da jeg ikke var i stand til at træne. Dengang svor jeg at jeg ville vende tilbage og træne en dag. Og at jeg ville tale portusisisk denne gang. Som sagt så gjort, jeg er nu vendt tilbage for at træne og lære portugisisk ordentligt.

En stor del af at rejse er for mig at opleve nye spændende steder. Så når jeg så pludselig befinder mig et sted jeg allerede har været, så giver det jo mening at denne meh-følelse dukker op. Der gik alligevel en uges tid før den var væk igen. Og den dukkede flygtigt op igen når jeg fandt mig selv på de steder jeg besøgte sidst.

Denne gang havde jeg reserveret en seng på et hostel med det meget sigende navn Stone of a Beach. Dette hostel er et fest-hostel hvor klientellet er unge festglade mennesker, der gerne bruger natten i byen, sover hele morgenen og tilbringer resten af dagen på stranden. Lækker backpacker stemning og folk fra hele verden.

Jeg nød min tid her, men samtidig er jeg her jo også især for at lære portugisisk og møde brasilianere. Dem var der ikke så mange af på dette hostel. Til gengæld løber jeg generelt ind i mange danskere, tyskere, svenskere, briter, australiere osv. Vejret var generelt helt fantastisk, gerne over 30 grader med sol, sol og mere sol.

Så dag 2 i Rio tager jeg til stranden. Møder en håndfuld andre på hostellet og smutter afsted med dem. Hostellet ligger i Copacabana, der generelt ikke er et helt så godt område som f.eks. Ipanema, der også skulle have en endnu bedre strand. Men for mig ser stranden her nu ganske fin ud. Alt er perfekt, strålende solskin, plads på stranden, gode (omend meget nye) venner. Og vandet! Åh, vandet er perfekt. Tilpas koldt når man først kaster sig i de frådende bølger. Perfekt til at køle af når man ikke længere kan holde til at smelte i solen.

Jeg sørgede naturligvis for at tage masser af solcreme på. Endda af faktor 30. Efter en god måneds tid i solen mente jeg at det burde være rigeligt. Jeg fik endda en af pigerne til at smøre et tykt lag på ryggen af mig. Hun sagde efter det, at hvis jeg skulle blive skoldet med det tykke lag på, så ville hun grine af mig.

Hvad kan jeg sige, hun endte med at grine af mig om aftenen...

Damn, lad det være en lektie her. Solen i middagstimerne er helt åndssvagt kraftig her. Ikke noget at være ude i for gringoer...

Men ok, det var ikke så slemt. Nok til at jeg var lettere rød et par dage, heldigvis ikke være. Men knap så sjovt at tage gi'en på. For jeg skulle jo naturligvis til træning her!!!! Hell yeah, endelig træning!

Endelig Jiu Jitsu! Og jeg er altså rød i ansigtet pga. solen og ikke fordi jeg var ude af form eller noget...

For dem der ikke ved det, så træner jeg i Danmark hos Choke Academy, der har en afdeling i Århus. Choke hovedkvarteret ligger i København, hvor brasilianeren Joao Pedro regerer. JP er oprindeligt fra Rio, hvor han trænede under Bolão, en 6. grads sortbælte under Carlson Gracie.

Så der ville jeg naturligvis træne. Når nu det ikke kunne blive hos Rickson Gracie...

Jeg skriver lidt frem og tilbage med Bolão og selvom han selvfølgelig gerne vil sælge mig en masse privattimer, så er min plan bare at træne med det almindelige hold. Jiu Jitsu er vigtigt for mig her, men det er ikke mit eneste mål med at være her. Der skal også være tid til at feste, gå i byen, møde nye mennesker og tage til stranden osv.

Cazuza og et par sortbælter. Jeg testede egentlig bare timeren,  men billedet endte med at blive ok.

Det viser sig at Bolão sjældent underviser i det daglige, men dette er på ingen måde et problem. Hans hovedtræner, Cazuza, har ret præcist samme kropsbygning som mig. Dette er helt perfekt for mig, da jeg vil kunne lære meget af hvordan han kæmper. Der er dog en anden ting, der hurtigt går op for mig her.

Denne mand er bindegal!

Altså, som i joker hele tiden. Jeg fatter ikke ret meget af hvad han siger, da der ikke er mange, der taler engelsk i holdet. Men tonen i hans stemme og at der hele tiden er latter i dojoen taler for sig selv. En enkelt joke fattede jeg dog. Manden smutter hen til vinduet (dojoen ligger på 11. sal) og sender en stor, fed spytklat afsted. Derefter spiller han fodgænger på gaden, kigger op og udbryder "Ah, det regner!".

Men hans Jiu Jitsu er til gengæld pænt seriøs. Når jeg ser ham rulle med andre sortbælter, så leger han virkelig med dem. De har ikke en chance. Det har jeg naturligvis heller ikke jeg når jeg ruller med ham. Det virker så ufatteligt nemt for ham. Og det er hvad han siger igen og igen: "Jiu Jitsu é fácil!" (Jiu Jitsu er nemt!). Det er svært at argumentere imod når man ser og oplever hans game. Men for pokker, at rulle med ham er som kattens leg med musen. Et øjeblik tror jeg at jeg gør fremskridt, en brøkdel af et sekund når jeg at tænke "Hmmm, er det her mon en fælde?" hvorefter jeg pludselig bliver vendt rundt og må tappe ud sekunder efter. Jeps, så nemt kan det være...

Men pokkers inspirerende at opleve! Tænk hvis man en dag kunne nå så langt.

Udsigten fra Santa Teresa, Rio

Resten af holdet er heller ikke ligefrem ringe. Jeg har endnu ikke rullet med nogle hvidbælter, men blåbælterne her giver mig også problemer. Først ved min femte træning lykkedes det mig at vinde en kamp! Og så endda mod en lilla bælte :)

Træningerne har indtil videre bestået af en opvarmning, lidt kort teknik-træning, der flere gange har bestået af stående kast og andre stående øvelser. Generelt har der ikke været så meget fokus på teknik delen. Sidste del har altid været kamp som vi er vant til derhjemme, bortset fra at træneren altid bestemmer hvem, der ruller med hvem. Det har betydet at jeg har rullet med pænt mange sortbælter. Fint nok, der er meget guld at hente her for mig.

En hyggelig café hvor jeg endte med at læse portugisisk nogle timer.

Jeg vil sige at holdet har taget rigtig godt imod mig, taget i betragtning at jeg ikke fatter meget af hvad de siger. De snakker generelt meget, meget hurtigt og taler meget slang (giria) som jeg fatter endnu mindre af.

Samtidig kan jeg mærke hvordan de langsomt åbner op for mig. Flere stiller spørgsmål og joker med mig. Generelt meget sjove og venlige mennesker. Dem skal jeg nok ende med at komme rigtig godt ud af det med.

Iøvrigt, jeg har været lidt doven med kameraet på det sidste, det håber jeg at i kan leve med...