The Final Chapter

Jeg har et par sidste kommentarer til Rio og min rejse generelt. Det første jeg har noteret i mine noter er det følgende:

Diarré er noget lort!

Det skal man helst undgå. Ikke spor sjovt at tilbringe tiden på tønden, eller være nødt til at spise skånemad når man er på ferie. Jeg har været uforsigtig et par gange når jeg har været sulten og købt mad på gaden hvor min sunde sans burde have overdøvet min maves rumlen. Men damn, når jeg er sulten, så har fornuften det desværre med at lade maven bestemme. Det var et større problem på kulinarisk udfordrede Cuba end i Brasilien, hvor man for det meste godt kan købe rigtig god mad på gaden der ofte er af ganske god kvalitet. Dog skal man stadig lige tænke sig om engang - gutten på stranden med de lækre stegte rejer på spyd har sandsynligvis gået rundt med samme fad siden i morges. Spring rejerne over.

Note to self: Spis ej crap mad!

Rom i Cuba sammen med Eli. Sådan gik en stor del af
tiden.

For nu at fortsætte med brokkerierne, så kommer jeg ikke til at savne den forbandede høje luftfugtighed i Rio! Nogle dage er det så slemt at jeg er konstant dækket af et tyndt lag sved. Og så snart jeg laver noget, så ruller sveden. Prøv så at forestille jer at træne Jiu Jitsu i den varme! Jeg kommer aldrig til at brokke mig over at træne i fuld gi i løbet af en hedebølge i Danmark igen. Fra nu af griner jeg af Danmarks hedebølger!

En ting, der stadig forbløffer mig ved Brasilien er mængden af ansatte vs. effektiviteten og hastigheden. Enhver forretning med respekt for sig selv har ansat så tilpas mange medarbejdere at der altid er folk nok til at stå og tale sammen, selv når der er travlt. Man skulle tro at når der kun er 2 foran en i supermarkedet, så kommer man selv hurtigt til. Men nej, kassedamen bevæger sig i slowmotion og insisterer på selv at pakke varerne. Det foregår således:

1. Kør 2-3 varer igennem. Kig på skærmen for hvert eneste bib og for at være sikker på at alt er gået godt.
2. Fisk en plastikpose op af sækken med plastikposer. Fold den ud mens der lige sludres lidt med kassedamen ved siden af.
3. Fisk endnu en plastikpose op af sækken med plastikposer. Denne foldes også ud. Langsomt.
4. Tag nu den ene pose og prop den ind i den anden således at vi er sikre på at bunden ikke går ud og vi får brugt vores kvote af plastikposer.
5. Kom max 2 varer i posen. Det ville være forfærdeligt at overpakke posen. Se 4.
6. Hvis der er flere varer, gå til 1., ellers gå til 7.
7. Betal. Dette går nogenlunde hurtigt. Bortset fra hvis man ikke har lige penge og skal have 17 forskellige mønter tilbage.

Jeg er en tålmodig mand. Men... AAAAAAAAAAAAARRRRRGGGHHHHHH!!!!

Det lille tog der kunne. På vej hen over Lapa.

Dette er ikke en overdrivelse som enhver, der har besøgt Rio kan bekræfte.

En ting jeg til gengæld er blevet lidt glad for ved Brasilien og det brasiliansk portugisiske sprog er brugen af diminutiv. Dette grammatiske udtryk betyder kort sagt at man ved at ændre endelsen på et ord gør ordet til en "lille" version af ordet. F.eks. ordet "casa", der betyder det samme som på spansk, nemlig "hus". Hvis man tilføjer diminutiv endelsen i hunkøn, nemlig "-inha" får man nu ordet "casinha", der ikke længere betyder "hus", men "lille hus".

Det er meget brasiliansk at bruge diminutiv formen af ord, hvilket gør sproget endnu mere sødt. Som i sikkert allerede har gættet, bruges denne form dog mest af kvinder og andre barnlige sjæle.

Jeg har endnu ikke helt regnet ud hvordan jeg får indført diminutiv på dansk. At tilføje "-lille" som i "morlille" er nok det nærmeste vi har på dansk.

Jeg tænkte forleden over hvordan min tid og udgifter har fordelt sig de sidste små 4 måneder.

15 gange er jeg lettet med fly, og (heldigvis også) landet igen.

Jeg har brugt ca. 26.600 kr på flybilletter, hvoraf 2600 er røget på at flytte billetter.

Jeg har overnattet 20 forskellige steder.

Busbilletter har jeg på ingen måde styr på.

Så vidt jeg lige kan regne mig frem til har jeg brugt ca. 12.811kr på overnatninger.

Hmmm, hvad pokker er så resten af mine penge røget på? Mon ikke en god del er røget på mad og drikke? Især mad. Og drikke. Der har jeg ikke holdt igen, jeg har ikke lavet mad mange gange siden nytår. Det kan nærmest ikke betale sig til den pris det koster at spise ude i Brasilien.

Jeg har levet billigt mht. overnatning. For det meste hostels med 6-12 beboere på et værelse. Couch Surfing har også hjulpet meget på at holde den pris nede.

Ifølge min bank har jeg brugt 83.245,01 kr på den tid jeg har rejst inkl. flybilletter, visa, sprogkursus osv. Dette er fraregnet mine standard udgifter derhjemme som jeg ikke har kunnet slippe for imens. Det er pænt mange penge nu jeg tænker over det... Tænk på alle de ting jeg kunne have købt. Jeg kunne have betalt mit su lån ud. Jeg kunne have købt den feeeeeeeeeedeste guitar nogensinde!

Men ville jeg gøre det om? Næh, ikke på nogen måde, det var hver en krone værd!

Jeg har mødt virkelig mange dejlige og fantastiske mennesker her på min rejse. Eli, Leonardo, Carol, Cristiane + familie, Katrina, Jessica, Alex + familie , Livia, Emilia, Cazuza + hele Jiu Jitsu holdet, JP, Marc, Natasha, Rafael + familie og mange andre. De har gjort min rejse til en uforglemmelig oplevelse og jeg er dem alle dybt taknemmelig for alting!

Min far nævnte for noget tid siden noget med jeg for altid vil huske denne, "mit livs rejse". Ja, jeg vil altid huske denne rejse, men jeg har på intet tidspunkt set den som mit livs rejse og det føltes helt forkert da han sagde det. Fordi for mig er dette blot den første rejse i resten af mit liv. Jeg er seriøst ramt af rejsefeber og jeg har allerede listen liggende af de næste mulige rejser. Japan (dog ikke lige nu), Israel, Australien/New Zealand, Guadeloupe og striben af spansk-talende lande i Sydamerika skal alle opleves inden for en overskuelig fremtid. Og resten af Brasilien jeg endnu ikke har oplevet, især det nord-østlige Brasilien og Amazonas skulle være virkelig spændende områder. Men lige nu skal kistebunden fyldes lidt op igen.

Rio fra luften. Det er Copacabana i midten og
Ipanema til venstre.

Jeg håber at i alle har fået noget ud af min blog. Jeg ved at jeg har fået en masse ud af at skrive den. Jeg har været rigtig glad for kommentarerne undervejs og alle de mennesker, der har nævnt at de følger med. Det her er det sidste jeg kommer til at skrive i denne blog, håber nogle af jer vil følge med næste gang jeg skal på eventyr igen :)